For flere uger siden begyndte jeg at planlægge turen og finde ud af hvordean det hele bedst kunne hænge sammen, men vi var afhængige af at det jo var eksamenstid. Heldigvis skulle ingen af dem op til prøve om mandagen, men en enkelt skulle tirsdag formiddag kl. 11.
Søndag eftermiddag tog vi af sted med bilen godt proppet med telt, soveposer, tøj, mad osv. Vi sejlede fra Århus til Sjællands Odde, hvor vi om bord på færgen fik et glimt af sangeren Billy Cross ; derfra kørte vi til Vesterlyng Camping, hvor vi havde booket en plads.
Solnedgang over Sejerøbugten
Teltet blev sat op, madrasserne pumpet op og vi fik varmet aftensmaden, som næsten blev til natmad. Vejret var helt fantastisk, så vi hyggede os til klokken var i nærheden af 01.
Næste morgen stod vi op ved 8.30-tiden, spiste morgenmad, pakkede sammen og drog så videre til København...
Vi havde ingen vanskeligheder med at finde Parken, så det gik nemt med at læsse de tre 1D- fans af og komme væk i en fart ;)
Fra København gik turen for Anne's og mit vedkommende til Helsingør; vi kørte ad strandvejen og så alle de store flotte strandvejsvillaer og de hyggelige miljøer med skov og strand langs hele kysten. Men én ting er sikkert; det lugter værre langs Øresunds kyst end i Skagen og Hirtshals, så lad bare de kendte og rige betale for den stank ;) Så hellere leve med lugten af lort på landet ;)
I Helsingør parkerede vi bilen ved Kronborg, hvor vi gik en skøn tur på en times tid.
Kronborg
Kanoner ved Kronborg
Mads Skjern's bil fra Matador
Pjerrot's hus på Bakken
Fyrværkeri i Parken
Jeg er overbevist om at de fleste koncertgæster var jyder; alle andre skulle samme vej som os. Det gik trægt på motorvejen med kun 60-80 km/t; der var kø fra Parken til Storebælt og vejarbejde en stor del af vejen. Endelig gik det så lidt bedre, men det var en kort fornøjelse; på Fyn røg vi i et vejarbejde hvor vi sneglede os af sted med 15-40 km/t... Først da vi ramte Jylland lysnede det (Og så kalder sjællænderne det for det mørke Jylland...?), og vi kunne køre med normal fart på motorvejen. jeg var nu glad for at Anne var med, for da vi nåede Ejer Bavnehøj, var jeg temmelig mør og overlod hende rattet. Kl. præcis 06.00 var vi hjemme efter at ha' læsset Amalie's veninder af, og så skulle der godt nok soves inden alt andet... ;)
Solopgang tirsdag morgen
Alt i alt var det en rigtig dejlig tur; vi fik oplevet noget og fik hygget med strik og kortspil, og pigernes store drøm og ønske blev opfyldt.
Jeg gør gerne sådan en tur igen, men så bliver det med en ekstra overnatning eller en færge hjem; det andet er for trættende - især hvis man er alene om at køre. Og godt at det er sommer; turen ville ha' været træls i den mørke tid ;)